Kapitel 7

 
Fra  Bandon, Oregon til Fortuna, California
13. august 1997
Afgang kl. 9.15 am.  Ankomst kl. 2.15 pm.   -  193 miles
Vi tog 40 miles længere sydpå end planlagt. Campingpladsen eller rettere stedet, hvor den lå – Eureka -, var inde i en lagune og laaaangt fra vandet. Ikke særligt tiltalende område. Så det blev Fortuna. Men heller ikke denne plads kunne stå mål med vores forventninger til en campingplads på den californiske vestkyst. Pladsen var nu god nok, men her var koldt og klamt på grund af havgusen. Det er nødvendigt at sidde med fleesejakke på. Vi har ingen vanter med.
Vi startede tidligt, selv om vi ikke havde en så lang tur foran os denne dag. Der er pokkers meget havgus her. Faktisk så meget, at vi kun ser gus og ikke hav. Af og til får vi et glimt. Vi er lidt skuffede, for de få glimt vi får, viser en smuk, smuk kyst, ligesom vi havde ventet det. Men længere nordpå var der for meget trafik, til at vi kunne nyde udsigten, mens vi kørte, og nu kører vi så i tæt tåge!

Redwoods wait for you on the Avenue of the Giants

Ja det var velkomsten til disse store træer. Det var som en eventyrverden at køre i. Tågen lå let mellem træerne og viste giganterne i et fantastisk billede, det var som om træerne blev endnu større end de var. Her var så stille.På vejen var der selvfølgelig en rigtig amerikansk butik skåret og hugget ind i et af de flotte træer, det var sket i trediverne i et 1.500 år gammelt, stadig levende træ og det lever stadig, åbenbart i bedste velgående. Selvom det er et voldsomt indgreb i naturen, sådan at grave hele indmaden ud af et træ, så kunne man ikke lade være med at blive imponeret. Tænk at det stadig lever, og tænk på, at det har levet lige så længe vores historie rækker. Da det blev født startede vikingetiden hjemme hos os!

Det var en meget flot tur, som vi nød i fulde drag. Men denne National Park ”Redwood National Park” fik også en ende og vi kørte så igen på kystvejen langs den store imponerende kyststræk- ning. Her er flotte strande og forrevne klipper, men ikke særlig mange steder, hvor man kan benytte stranden til badning, det er normalt for farligt. Der er kraftig strøm næsten alle vegne, men det betyder så, at der ikke er så mange turistbyer. Man bliver rigtig blæst igennem, når vi stopper for at tage billeder af kysten eller - som det også lykkedes for os - at fange en grib i et træ lige ved vores bil. Det er ikke noget, vi ser hver dag. I det hele taget ser vi mange ting her på denne tur langs kysten, som vi ikke ser hver dag. Vi har også lige set 4 pelikaner flyve over os langs kysten på vej efter fiskeføde. Det ser flot ud, når disse store fugle flyver stille og roligt i en pæn organiseret orden. Sæler og søelefanter har vi også set.
For pokker, her sidder vi dejligt i læ for havet – temmelig langt derfra faktisk – og nu kommer havgusen væltende. Her er sk….. koldt.

Nu har vi allerede på vores tur oplevet så store temperatursvingninger, at vi simpelt hen må have et termometer, så vi også kan se, hvorfor vi pludselig får ondt i halsen og næserne begynder at løbe. Det er ikke sådan lige at finde en termometerforretning. Først i den tredje forretning lykkedes det. Og vi kunne endda vælge mellem flere modeller. Vi købte også en ”huller”. To nødvendige redskaber på en campingferie. Hvorfor har vi aldrig haft det behov før? Det vil være faste ingredienser i vores oppakning fremover.

En lidt mærkelig by, denne Fortuna: Man kan undre sig over, hvad mennesker dog lever af her ude ved kysten. Ja selvfølgelig spiser de fisk og andet som os andre, men hvad tjener de deres penge ved, hvilke virksomheder ligger her. Her i Fortuna fandt vi da ud af, at ligesom i mange andre kystbyer er tømmerforarbejdningsvirksomheder meget almindelige og det ses selvfølgelig også af de enorme tømmerbiler vi kører bagved den ene gang efter den anden. Men det er da meget sjovt, og det er væsentlig bedre at køre bag ved en sådan kæmpebil end at køre bag ved en RV’er.En RV er en Recreational Vehicle, altså en bil, mobilehome eller campingvogn med 2 gamle chauffører, som absolut ikke køre meget over 35 miles pr. hour. På vejen er de absolut ikke til at holde ud, men på campingpladserne er de nu meget rare.


 
Morgenmad                $   0.00
Frokost                       $   4.50
Aftensmad 
+ indkøb                     $    5.00
Overnatning                $  19.00
I alt                            $  28.50

 
Tilbage til hovedmenu
Til start af dette kapitel
Tilbage til indledning
Næste kapitel